Afføringsinkontinens
Afføringsinkontinens er en tilstand, hvor en person mangler evnen til at kontrollere tarmbevægelserne og samtidig utilsigtet mister kontrol over udskillelsen af afføring. Det kan være en pinlig og tabubelagt tilstand, der i høj grad kan påvirke livskvaliteten.
Årsager til afføringsinkontinens
Polypper eller kræft: Polypper eller allermest alvorligt kræftknuder i tyktarmen og endetarmen kan medføre afføringsændringer og afføringsinkontinens.
Kronisk diarré eller forstoppelse: Hyppig diarré kan ”stresse” lukkemusklerne omkring endetarmen og gøre det svært at holde på afføringen. Omvendt kan kronisk forstoppelse øge trykket i endetarmen og svække de muskler, der er ansvarlige for at holde på afføringen, hvilket så kan føre til lækage/inkontinens.
Alder: Når mennesker bliver ældre, kan musklerne omkring endetarmen svækkes, hvilket øger risikoen for afføringsinkontinens.
Muskel- eller nerveskade: Skader på musklerne og nerverne omkring anus kan svække lukkemusklen, der er ansvarlig for at kontrollere tarmtømningen. Disse skader kan skyldes fødsel, bækkenkirurgi eller visse medicinske tilstande som f.eks. multipel sklerose og rygmarvsskader.
Inflammatorisk tarmsygdom: Tilstande som Crohns sygdom eller colitis ulcerosa kan forårsage inflammation og skader i tarmen, hvilket potentielt kan føre til afføringsinkontinens.
Rektal prolaps: Dette sker, når endetarmen falder ud gennem anal åbningen, og det kan bidrage til inkontinens.
Rektal kirurgi: Visse kirurgiske indgreb, der involverer endetarmen eller nærliggende strukturer, kan føre til nerve- eller muskelskader, der så kan føre til afføringsinkontinens.
Behandling af afføringsinkontinens
Behandling af afføringsinkontinens afhænger af den underliggende årsag og alvorligheden af tilstanden. Nogle almindelige behandlingsmuligheder kan omfatte:
Ændringer i kosten: Justering af kosten for at regulere tarmbevægelser og forhindre diarré eller forstoppelse kan være nyttig.
Medicin: Medicin kan behandle specifikke underliggende tilstande, der bidrager til inkontinens, såsom ”stoppende” medicin ved diarré, eller laksantia ved forstoppelse.
Bækkenbundsøvelser: Styrkelse af bækkenbundsmusklerne gennem øvelser kan forbedre evnen til at holde på afføringen og dermed mindske risikoen for inkontinens.
Toiletvaner: Nogle kan have effekt af at gå på toilettet på faste daglige tidspunkter for at undgå inkontinens, mens andre skal vente indtil de mærker afføringstrang, for så at gå på toilettet umiddelbart herefter.
Kirurgi: I alvorlige tilfælde og når alle andre behandlinger ikke har virket efter hensigten, kan et kirurgisk indgreb være en mulighed. Det kan f.eks. være en sakral-nervestimulator til at fremme tarmtømning eller anlæggelse af en stomi. Skyldes inkontinensen polypper eller kræftknuder skal disse selvfølgelig fjernes.
Det er vigtigt for personer, der oplever afføringsinkontinens, at de kontakter deres egen læge, der så i mange tilfælde vil henvise til en praktiserende speciallæge i kirurgi eller mave-tarm medicin til videre udredning, undersøgelse og vejledning. Det der er vigtigst at udelukke, er om årsagen skyldes en kræftknude i endetarmen eller højere oppe i tyktarmen. Andre former for kræft, f.eks. i livmoder, æggestokke eller prostata, kan også påvirke nerverne omkring endetarmen og resultere i inkontinens.