Klumpfornemmelse i halsen

Fornemmelse af en klump i halsen (globus pharyngeus), er en subjektiv fornemmelse af, at der sidder noget fast i halsen, selvom der ikke fysisk er noget til stede, der forårsager en blokering. Det er vigtigt at bemærke, at en klump i halsen ikke er en medicinsk tilstand i sig selv, men en oplevelse af et ubehag, som nogle mennesker kan have.

Årsager
Årsagerne til globus pharyngeus er ikke altid klare, men der er flere faktorer, der kan bidrage til denne fornemmelse:

  • Refluks: Refluks (tilbageløb af mavesyre) kan irritere spiserør og svælg og medføre en følelse af klump i halsen.

  • Postinfektiøs inflammation: Følger efter infektioner i hals og svælg kan medføre en fornemmelse af klump i halsen

  • Stress og angst: Psykologiske faktorer som stress, angst eller følelsesmæssig spænding kan føre til en følelse af en klump i halsen.

  • Muskelspændinger: Muskelstramninger eller spasmer i halsen eller spiserøret kan føre til fornemmelse af en klump i halsen.

  • Allergi eller irritation: Allergier eller irritation fra rygning eller forurenet luft kan også give gener i hals og svælg og føre til klumpfornemmelse.

  • Skjoldbruskkirtelproblemer: Skjoldbruskkirtel sygdomme kan undertiden give en følelse af et tryk i halsen.

  • Tørhed i halsen: Tørhed i halsen på grund af utilstrækkelig hydrering kan også give en hurtig forbigående fornemmelse af en klump i halsen.

Behandling
Behandlingen af globus pharyngeus afhænger af den underliggende årsag. Hvis det primært er stress- eller angstrelateret, kan stresshåndteringsteknikker, såsom afslapning, meditation og kognitiv adfærdsterapi, være nyttige. Hvis det skyldes refluks, kan ændringer i kost og livsstil, og syrenedsættende lægemidler ordineres af din egen læge. Hvis det skyldes muskelspænding, kan fysioterapi hjælpe.

Det er vigtigt, at du kontakter din egen læge eller en praktiserende speciallæge i øre-næse-halssygdomme, hvis du oplever en vedvarende klumpfornemmelse i halsen. Hvis der herefter er mistanke til, at klumpfornemmelsen skyldes refluks, kan du blive henvist til en praktiserende speciallæge i kirurgi eller mave-tarm sygdomme.

Tilbage til oversigten på forside

Scroll to Top