Forstoppelse

Forstoppelse er en tilstand, hvor afføringen bliver hård eller træg eller har vanskeligt ved at passere gennem tarmene. Det kan føre til ubehag, oppustethed, smerter og fornemmelse af manglende tømning efter toiletbesøg. Forstoppelse kan skyldes en række årsager, herunder kost, dehydrering, inaktivitet, stress og visse typer medicin.
Forstoppelse kan være akut eller kronisk.

Hvorfor får man forstoppelse
Der er flere årsager til, at en person kan opleve forstoppelse. Nogle af de mest almindelige årsager er:

• Dårlig kost og mangel på fiber: En kost, der er lav i fiber, kan føre til forstoppelse. Fiber bidrager til at øge afføringens volumen og blødgøre den, hvilket gør det lettere for tarmene at få afføringen til at passere. Utilstrækkeligt indtag af frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter og bælgfrugter kan bidrage til forstoppelse.
  
  
• Dehydrering: Utilstrækkelig væskeindtagelse kan føre til forstoppelse. Væske hjælper med at gøre afføringen blød og få den til nemt at passere gennem tarmene. Manglende væske kan gøre afføringen hård og dermed besværliggøre afføringens passage gennem tarmene.
  
  
• Mangel på fysisk aktivitet: Inaktivitet og manglende motion kan påvirke tarmbevægelserne og fordøjelsen negativt. Fysisk aktivitet stimulerer nemlig tarmbevægelserne og kan bidrage til regelmæssig afføring.
  
  
• Bivirkninger til medicin: Visse typer medicin, herunder visse smertestillende midler, antidepressiva, antikonvulsiva og jernpræparater, kan forårsage forstoppelse som en bivirkning.
  
  
• Overbrug af afføringsmidler: Misbrug af afføringsmidler kan forværre problemet og forstyrre tarmens naturlige funktion.
  
  
• Undertrykkelse af afføringsrefleksen: Nogle mennesker kan undertrykke trangen til at have afføring, enten på grund af sociale faktorer eller fordi de ikke altid har mulighed for at komme på toilettet. Over tid kan dette føre til forstoppelse.
  
  
• Hormonelle ændringer: Hormonelle ændringer under graviditet kan påvirke tarmfunktionen og føre til forstoppelse.
  
  
• Underliggende medicinske tilstande: Visse medicinske tilstande som lavt stofskifte, diabetes og neurologiske lidelser kan forårsage forstoppelse som en del af deres symptombillede.

Det er vigtigt at identificere den underliggende årsag til forstoppelsen for at kunne tilpasse behandlingen korrekt. Hvis forstoppelsen bliver kronisk, vedvarende eller ledsages af alvorlige symptomer, anbefales det at man kontakter egen læge for yderligere undersøgelse og behandling.

Symptomer på forstoppelse:

• Hyppig trang til gå på toilettet.
  
  
• Hård afføring som kan være smertefuld at få ud.
  
  
• Følelse af ufuldstændig tømning efter toiletbesøg.
  
  
• Oppustethed og ubehag i maven.
  
  
• Nedsat appetit.

Behandling af forstoppelse
Behandlingen af forstoppelse kan variere afhængigt af årsagen og sværhedsgraden. Generelt fokuserer behandlingen på at blødgøre afføringen og lette passagen gennem tarmene. Her er nogle almindelige behandlingsmetoder og kostråd:

• Øget væskeindtagelse: Drik rigeligt med vand hele dagen for at undgå dehydrering, da manglende væske kan gøre afføringen hård eller træg. Undgå overdreven indtagelse af te og kaffe, da det kan virke dehydrerende.
  
  
• Fiberholdig kost: Øg indtaget af kostfibre, da de bidrager til afføringens volumen og konsistens. Fødevarer som fuldkornsprodukter, frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder og frø er rige på fibre og bør inkluderes i kosten. Det er vigtigt at øge fibermængden gradvist og drikke tilstrækkeligt med vand, da for meget fiber uden nok væske kan forværre forstoppelsen.
  
  
• Undgå forarbejdede fødevarer: Reducer indtaget af forarbejdede fødevarer, der er fattige på fibre, såsom fastfood, chips og raffinerede kornprodukter. Disse fødevarer kan bidrage til forstoppelse.
  
  
• Motion og fysisk aktivitet: Regelmæssig motion kan hjælpe med at stimulere tarmbevægelserne og fremme fordøjelsen. Prøv at inkludere moderate fysiske aktiviteter som gang, løb eller cykling i din daglige rutine.
  
  
• Gå på toilettet når du føler trang til det, og lad være med at undertrygge denne følelse. Undertrykkelse af afføringstrangen kan føre til undertrykkelse af afføringsrefleksen og dermed forstoppelse over tid.
  
  
• Opbyg evt. en fast rutine: Forsøg at have faste tidspunkter for at gå på toilettet. Dette kan hjælpe med at ”træne” dine tarme og etablere en regelmæssig afføringsrytme.
  
  
• Tag dig god tid: Giv dig selv tilstrækkelig tid på toilettet, når du skal have afføring. Stress og jag kan forhindre en fuldstændig tømning af tarmen.
  
  
• Sid i en passende position: Sørg for at sidde på toilettet i en afslappet og naturlig position. Brug eventuelt en skammel eller fodstøtte til at hæve dine fødder og bringe knæene op, da det kan hjælpe med at lette passagen af afføringen. Slap af i mavemusklerne og undgå at presse for hårdt. Overdreven anstrengelse kan forårsage hæmorider eller analfissurer.
  
  
• Afføringsmidler (laksantia): Ved behov kan din egen læge eller en praktiserende speciallæge i kirurgi eller mave-tarm medicin anbefale midlertidig eller permanent brug af laksantia for at lette forstoppelsen (læs mere i næste afsnit).
  
  
• Overvej medicinændringer: Hvis medicin er årsagen til forstoppelsen, kan din egen læge justere dosis eller skifte til et andet lægemiddel (læs mere i næste afsnit).
  
  
• Hvis forstoppelsen fortsætter, eller hvis den er ledsaget af andre symptomer som f.eks. vægttab, mavesmerter eller blødning fra endetarmen, skal du kontakte din egen læge, så du kan blive henvist til yderligere udredning hos en praktiserende speciallæge i kirurgi eller mave-tarm medicin.

Medicinsk behandling af forstoppelse
Der er forskellige typer medicin til behandling af forstoppelse. Her er nogle af de almindelige typer:

• Afføringsmidler (laksantia): Disse hjælper med at øge tarmens bevægelser eller blødgøre afføringen. Der findes mange typer af laksantia, herunder ”volumen-øgende” laksantia (f.eks. kostfibre eller loppefrøskaller der gør afføringen mere samlet og ”gele-agtig”), laksantia der binder væske til afføringen (f.eks. Magnesia og Movicol), laksantia der stimulerer tarmens peristaltik og væskeindholdet i tarmen (f.eks. Dulcolax og Laxoberal).
  
  
• Opioidantagonister: Nogle gange kan forstoppelse være en bivirkning til smertestillende medicin, der indeholder opioider (morfin præparater). Opioidantagonister som Moventig eller Relistor kan anvendes til at lindre forstoppelse, der er forårsaget af opioidbehandling.
  
  
• Suppositorier og klysmaer: Disse er lokale behandlinger, hvor det afførende middel indføres direkte i endetarmen for at stimulere tarmbevægelser og lette afføringen. Suppositorier er faste doseringsformer, der indsættes i endetarmen, og klysmaer er væsker, der indføres i endetarmen ved hjælp af en speciel anordning.

Det er altid vigtigt i første omgang at kontakte din egen læge for at få de bedste anbefalinger til hvilken behandling af din forstoppelse, der vil være mest hensigtsmæssig. Din egen læge kan også vurdere, om der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder om du skal henvises til en praktiserende speciallæge i kirurgi eller mave-tarm medicin eller en diætist.

Tilbage til oversigten på forside