Galdesten
Galdesten er hårde, krystallignende aflejringer, der dannes i galdeblæren, som er et lille, sækformet organ beliggende under leveren. Galdesten dannes, når stoffer i galden bliver for koncentrerede og krystalliserer.
Årsager til galdesten
- Overskydende kolesterol: Galdesten dannes ofte, når galden indeholder for meget kolesterol, hvilket kan ske, når leveren producerer mere kolesterol end galdeblæren kan opløse.
- Overskydende bilirubin: Hvis galdeblæren ikke tømmes korrekt eller hvis der er en overproduktion af bilirubin, kan det føre til dannelse af galdesten.
- Galdeblærens tømningsproblemer: Hvis galdeblæren ikke tømmer sig ordentligt, øges risikoen for stendannelse.
- Genetik: Nogle mennesker er genetisk mere tilbøjelige til at udvikle galdesten.
Symptomer på galdesten
Mange har galdesten, der slet ikke giver nogen gener, mens andre kan have hyppige og til tider meget smertefulde gener. Gener og smerter opstår, når stenene bevæger sig ind i galdeblæren eller galdevejene.
De typiske gener/smerter er:
- Smerter lokaliseret til den øverste og højre side af maven
- Smerter med udstråling til ryggen eller op mellem skulderbladene.
- Kvalme og opkastning.
- Svedeture og kulderystelser.
- Ovenstående smerter opstår typisk efter indtagelse af fedtholdige fødevarer.
Diagnosen galdesten stilles ved en ultralydsscanning af galdeblæren og galdevejene. Hvis der ikke kan ses galdesten på ultralydsscanningen, og man stadig har gener forenelige med galdesten, kan en MR scanning være det næste, man vil udføre.
Behandling af galdesten
Hvis galdesten er asymptomatiske eller forårsager milde symptomer, kan livsstilsændringer, såsom at spise en sund kost med lavt fedtindhold, være løsningen. Hvis galdesten trods disse tiltag fortsætter med at give hyppige gener og smerter, kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb, hvor man i fuld bedøvelse fjerner hele galdeblæren med alle stenene (laparoskopisk cholecystektomi).
Hvis galdesten sætter sig fast i galdevejene, kan det føre til kraftige smerter, gulsot (gulfarvning af huden grundet manglende udskillelse af bilirubin), kitfarvet afføring (grundet manglende bilirubin fra galden i afføringen) og porterfarvet urin (grundet delvis udskillelse af bilirubin via blodet og nyrerne). Fastsiddende galdesten i galdevejene kan også medføre infektioner i galdevejene eller i bugspytkirtlen. Her kan det så blive nødvendigt af foretage en endoskopisk retrograd kolangiopankreatografi (ERCP). ERCP er en procedure, hvor en fleksibel slange (endoskop) føres gennem munden, spiserøret, mavesækken og ud i tolvfingertarmen, hvor udførselsgangen fra galdevejene er placeret. Derfra kan man så via endoskopet fjerne stenene fra galdegangene.
Det er vigtigt at du kontakter din egen læge, hvis du oplever symptomer, der tyder på galdesten, så du kan blive undersøgt og udredt korrekt.