Irritabel tyktarm
Irritabel tyktarm (Irritable Bowel Syndrom = IBS) defineres ved hyppigt ubehag og/eller smerter i maven med samtidig ændret afføringsmønster. Det skønnes at mere end 500.000 danskere lider af forskellige grader af IBS.
Forskning viser, at det skyldes en forstyrrelse i tarmens bevægelsesmønster, og de signaler tarmen sender til hjernen, men meget tyder også på, at der er en sammenhæng mellem de signaler hjernen generelt oplever og sender til hele kroppen, herunder tarmene. Det skal forstås således, at der er en masse andre lidelser og tilstande, som kan føre til at man kan få IBS symptomer. Det er f.eks. depression, angst, stress, migræne, kronisk hovedpine, fibromyalgi, kronisk trætheds syndrom, kroniske rygsmerter og kroniske bækkenbunds smerter.
IBS er et funktionelt syndrom, hvilket betyder, at der ikke er én test eller én undersøgelse, der kan stille diagnosen. IBS har intet at gøre med fødevareallergier, og der er ingen øget risiko for kræft, når man har IBS.
Diagnosen stilles ud fra et helhedsbillede hos den enkelte, herunder de symptomer man har og ofte også ud fra undersøgelser, der udelukker andre årsager til de symptomer og gener man oplever.
Symptomer
Det er uvist hvorfor IBS opstår. Der er nogen, der får IBS efter en mave-tarminfektion, men hos størsteparten kender man ikke årsagen.
Forskning viser at smertetærsklen i tarmen er nedsat hos personer med IBS, hvorfor de vil opleve, at luft eller øget tarmindhold er smertefuldt eller ubehageligt. Der er også påvist ekstra mange sammentrækninger i tarmens muskulatur, hvilket kan forklare de mavekramper, som mange med IBS oplever.
Tarmens bevægelsesmønster (motorik) er også forstyrret, så tarmindhold og tarmgasser enten føres for hurtigt eller for langsomt gennem tarmen. Det er det, der kan føre til enten diarré, forstoppelse eller vekslende afføringsmønster. I perioder kan afføringen hos nogle opleves som værende normal. Nogle oplever, at det kan være svært at komme af med afføringen, at de ikke får tømt sig ordentlig ved toiletbesøg eller ikke kommer af med afføring hver dag (forstoppelse = IBS-C; C=Constipation). Andre vil opleve at afføringen altid er tynd til grødet, og at de skal på toilettet flere gange dagligt (diarré = IBS-D), mens andre oplever en blanding af førnævnte afføringstyper (vekslende afføringsmønster = IBS-M; M=Mixed).
De smerter og ubehag man oplever, kan være lokaliseret til alle områder i maveregionen (fra brystbenet og ned til skambenet og ud til begge flanker), og de kan være milde, moderate eller stærke. Det kan dreje sig om konstante eller periodevise smerter og ubehag, og mange vil opleve forværring i deres smerter og ubehag, hvis de er stresset eller på anden måde er psykisk overbelastet.
Ofte opleves kortere eller længerevarende lindring efter at man er kommet af med afføring.
Slim i afføringen eller vekslende lugt eller farve er ganske harmløst og blot en del af det at have IBS.
Mange oplever at være oppustet og have mange tarmlyde (rumlen). Typisk er den oppustede fornemmelse ikke så slem om morgenen, men bliver så værre i løbet af dagen. Det er ikke altid at andre kan se, at man er oppustet, idet det mere er en følelse hos den enkelte, end det er noget andre kan se. Nogle vil dog opleve at maven bliver fysisk oppustet, så ”man ligner en gravid”.
Mange oplever, at de er mere trætte i de perioder, hvor de har mange gener fra deres IBS. I de perioder er det heller ikke unormalt at have symptomer fra resten af kroppen som f.eks. hovedpine, muskel- og ledsmerter, nedsat sexlyst, smerter ved samleje, tørre slimhinder, søvnproblemer, tristhed, nedsat appetit og kvalme.
Livskvaliteten kan være mere eller mindre nedsat, hvis man har IBS. Mange har flere sygedage og kan opleve at deres dagligdag indskrænkes pga. deres IBS-gener.
Udredning og behandling
Når din egen læge har henvist dig til udredning hos en praktiserende speciallæge i kirurgi eller mave-tarm medicin, vil speciallægen sørge for, at du bliver grundigt udredt, så man med sikkerhed kan sige, at du ikke fejler andet end IBS. Derefter vil du blive vejledt i, hvordan du bedst muligt lever med din IBS og mindsker de gener IBS medfører.
Det tager desværre ofte meget lang tid at finde den bedste individuelle behandling mod IBS, men mange oplever en sammenhæng mellem indtagelse af bestemte fødevarer, og de gener de oplever.
De fødevarer, der oftest giver problemer, er de, der medfører øget luftudvikling og væskeindhold i tarmen som f.eks. løg, kål, bønner og mælkeprodukter. Derudover oplever de fleste en forværring af symptomerne ved større indtag af kulsyreholdige drikkevarer og sødemidler. Det er meget sjældent, at man kan påvise fødevareallergier.
Da symptomerne ved IBS varierer meget over tid, skal man passe på med at tro, at en dag med mange symptomer skyldes indtagelse af én bestemt type fødevare lige præcis den dag – det er oftest en tilfældighed. Hvis man har mistanke til én bestemt type fødevare, skal man prøve at spise den pågældende fødevare flere gange og se, om de samme symptomer opstår hver gang, man har indtaget fødevaren. Hvis det er tilfældet, kan man så i fremtiden undgå at spise denne fødevare. Man skal dog altid være opmærksom på, at kosten aldrig bliver for ensidig, da det kan føre til mangeltilstande i forhold til vitaminer og mineraler.
Hvis det mistænkes, at IBS symptomerne er en følgevirkning til andre tilstande som f.eks. depression, stress, angst eller kroniske smertetilstande, kan det være en god idé at fokusere på psykologiske terapier. Det kan f.eks. være hypnoterapi, kognitiv terapi eller mindfulness intervention.
Diæter
Der findes ingen diæter, der videnskabeligt er dokumenteret som havende en overbevisende effekt på personer med IBS.
Den mest kendte og bedst beskrevne diæt er ”Low FODMAP diæten”. Når man følger Low FODMAP diæten, undgår man i princippet alle ”korte kulhydrater”, idet de teoretisk set oftest medfører øget luftudvikling og væskeindhold i tarmen. Typisk følger man diæten i 6 uger, hvorefter man igen indtager de kostemner, man udelod under diæten, én efter én og lægger mærke til, om man atter får IBS symptomer.
Hvis man synes, det er svært at følge Low FODMAP diæten, kan det anbefales at få hjælp og vejledning af en diætist.
Low FODMAP diæten skal ikke forveksles med Low Carbohydrate diæten, der ikke er lige så effektiv til at mindske IBS symptomer.
”Den svenske IBS diæt” er en anden mulig diæt. Denne diæt opfattes af mange som mindre indgribende i hverdagen, og den ser ud til at virke lige så godt, som low FODMAP diæten. I den svenske IBS diæt anbefales det, at man spiser små hyppige og regelmæssige måltider (3 hovedmåltider, 3 mellemmåltider), at man spiser langsomt i rolige omgivelser og tygger maden grundigt. Man må ikke spise så meget, så man føler sig ”overmæt”. Det anbefales også at man nedsætter indtagelsen af fedtholdige fødevarer, stærkt krydret mad, kaffe og andre koffeinholdige drikke, alkohol, tyggegummi, sodavand og andre kulsyreholdige drikkevarer, kunstige sødemidler, kål, bælgfrugter, løg samt mælkesukker (laktoseholdige fødevarer). Desuden anbefales det at man fordeler kostfibrene (f.eks. groft brød, rå grøntsager) over hele dagen.
Glutenfri kost har i videnskabelige forsøg ikke vist at have en gavnlig effekt på IBS symptomer.
Hvis man fjerner mælkeprodukter fra kosten, skal man sørge for at få kalk fra andre fødevarer som f.eks. laktosefrie produkter eller i form af et kosttilskud (kalktablet).
Motion og søvn
Motion mindsker også symptomerne ved IBS. Videnskabelige forsøg har vist at personer, der motionerer mellem 20 og 60 min, 3 til 5 dage om ugen oplever færre IBS symptomer. Motion kan være alt fra gåture, fitness til løb og cykling. En god soverytme og optimal uforstyrret søvn har ligeledes en positiv indvirkning på IBS.
Rygning og alkohol
Rygeophør og moderat alkohol indtagelse er vigtigt i forhold til at mindske IBS gener.
Medicinsk behandling
Der findes i øjeblikket ingen enkeltstående medicinsk behandling, der på en gang kan afhjælpe både forstoppelse/diarré/vekslende afføringsmønster, mavesmerter og oppustethed.
Nedenfor er oplistet de medicinske behandlinger, man bruger i dag, men det er vigtigt at forstå, at ingen medicin kan fjerne symptomerne helt. Medicin kan dog mindske eller mildne sværhedsgraden af symptomerne. Der er oftest nødvendigt at afprøve flere typer af medicinske behandlinger og/eller kombinationer af medicinske behandlinger for at finde det, der lindrer symptomerne bedst. Det er oftest en langvarig proces, der kræver et tæt samarbejde mellem personen med IBS og speciallægen – og en god portion tålmodighed.
Behandling af IBS-C
Man skal altid sørge for at indtage mellem 1,5 og 2 liter væske fordelt over alle de vågne timer i døgnet. Daglig motion og indtagelse af måltider på nogenlunde faste tidspunkter er også vigtigt. Selvom man følger førnævnte råd, kan mange have behov for at indtage ekstra kosttilskud eller afføringsmidler.
Loppefrøskaller (HUSK, Sylliflor m.fl.) er et fibertilskud (kosttilskud), der suger meget væske til sig, hvorved afføringen bliver blødere og mere geleagtig. Loppefrøskaller vil som regel være det første, man prøver, når man har forstoppelse og allerede har sørget for at indtage 1,5-2 liter væske dagligt. Man indtager 2-3 skefulde dagligt, typisk om morgenen ovenpå f.eks havregryn eller i et glas vand. Man skal prøve loppefrøskaller i minimum 4 uger, før man med sikkerhed kan sige, om der er effekt af behandlingen. Hvis man under indtagelsen af loppefrøskaller oplever forværring i oppustethed og/eller mavesmerter, skal man stoppe med at indtage loppefrøskallerne.
Afføringsmidler
Hvis loppefrøskaller ikke virker, kan man prøve med afføringsmidler. Her vil man som første valg anbefale afføringsmidler, der trækker vand ind i tarmen (osmotisk virkende): Magnesia (tabletter) eller Movicol/Moxalole/Gangiden (pulver). Hvis der ikke er effekt af de osmotisk virkende afføringsmidler, kan man afprøve de bevægelsesfremmende afføringsmidler (peristaltik fremmende): Toilax/Dulcolax/Perilax (tabletter eller klysma) eller Laxoberal (dråber).
Hvis intet af ovenstående virker på forstoppelsen, kan man prøve medicinen Constella® i 28 dage for at se, om det har en effekt på ens IBS med forstoppelse. Medicinen er uden tilskud, men hvis der er effekt af medicinen efter 28 dages behandling, kan speciallægen søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til medicinen (med tilbagevirkende kraft).
Mange er desværre af den opfattelse at tarmen ”bliver slap eller doven”, hvis man tager afføringsmidler gennem længere tid, men det er en skrøne og en stor misforståelse. Tarmen tager på ingen måde skade af, at man indtager afføringsmidler. Hvis man har brug for at tage afføringsmidler, skal man endelig tage dem. Det er også vigtigt at fortsætte behandlingen med afføringsmidler, selv når afføringen bliver normal.
Behandling af IBS-D
Man skal altid sørge for at indtage mellem 1,5 og 2 liter væske fordelt over alle de vågne timer i døgnet. Daglig motion og indtagelse af måltider på nogenlunde faste tidspunkter er også vigtigt. Selvom man følger førnævnte råd, kan mange have behov for at indtage ekstra kosttilskud eller afføringsmidler. Hvis man indtager mere end 3 liter væske kan der forværre IBS-D
Loppefrøskaller med kalk er et fiberkosttilskud, der binder endnu mere vand i tarmen end almindelige loppefrøskaller gør. Afføringen vil hos mange med IBS og diarré blive mere samlet og fast, når man indtager loppefrøskaller med kalk. Det er vigtigt at starte med en lille dosis, der over nogle dage kan øges til 2-3 skefulde dagligt. Man indtager typisk loppefrøskaller med kalk om morgenen ovenpå f.eks havregryn eller i et glas vand. Nogle vil opleve kortvarig forværring i deres oppustethed og/eller mavesmerter og den endelige effekt af loppefrøskaller med kalk opleves efter 2-3 uger.
Hvis loppefrøskaller med kalk ikke har nogen effekt på diarréen, vil næste behandlingsvalg være stoppende midler som f.eks. Imodium/Imolope/Lopacut (tabletter).
Behandling af IBS-M
Her skal man ligeledes sørge for at indtage mellem 1,5 og 2 liter væske fordelt over alle de vågne timer i døgnet. Daglig motion og indtagelse af måltider på nogenlunde faste tidspunkter er også vigtigt. Selvom man følger førnævnte råd, kan mange have behov for at indtage ekstra kosttilskud eller afføringsmidler.
Loppefrøskaller (HUSK, Sylliflor m.fl.) er et fibertilskud (kosttilskud), der suger meget væske til sig, hvorved afføringen bliver blødere og mere geleagtig. Loppefrøskaller vil som regel være eneste reelle behandlingsmulighed for at regulere afføringen hos personer med IBS-M. Man indtager 2-3 skefulde dagligt, typisk om morgenen ovenpå f.eks havregryn eller i et glas vand. Man skal prøve loppefrøskaller i minimum 4 uger, før man med sikkerhed kan sige, om der er effekt af behandlingen. Hvis man under indtagelsen af loppefrøskaller oplever forværring i oppustethed og/eller mavesmerter, skal man stoppe med at indtage loppefrøskallerne.
Medicin mod mavesmerter hos personer med IBS
Ubehag i maven eller deciderede mavesmerter kan være svære at behandle. De behandlinger der findes, kan give bivirkninger, som man kan blive nødt til at acceptere mod til gengæld at have mindre ubehag/færre smerter i maven.
Pebermynteolie har vist at kunne mindske mavesmerter hos personer med IBS. Det er bedst at indtage pebermynteolie i kapselform (Colpermin), så pebermynteolien ikke ødelægges af mavesyren, eller i sig selv giver opstød. Buscopan og Duspatalin er medicin, der hæmmer tarmens bevægelser, hvorved nogle kan opleve at de krampelignende smerter, de oplever i maven, bliver mindre udtalte.
Anti-depressive lægemidler (SSRI og TCA), der normalt bruges til at behandle angst og depression, har også vist sig effektive hos personer med IBS og mavesmerter. Effekten indtræder normalt først efter 4 ugers behandling. For at mindske mulige bivirkninger til behandlingen starter man altid med en lav dosis, og ved behandling med et TCA-lægemiddel er dosis mindre end ved behandling for depression/angst. Hvis man som person med IBS selv mistænker at lide af depression, skal ens egen læge informeres om det, da doserne for TCA i så fald skal meget højere op eller et andet præparat vælges.
Ved samtidige mavesmerter eller ubehag i maven og forstoppelse (IBS-C) kan medicinen Constella® være et alternativ til behandling som beskrevet tidligere.
Medicin mod oppustethed hos personer med IBS
Mange oplever at blive mindre oppustede, hvis de indtager loppefrøskaller (HUSK, Sylliflor m.fl.).
Det er også en god ide at være opmærksom på den kost man indtager (se tidligere afsnit).
Probiotika
Det er meget omdiskuteret om probiotika, hvor mælkesyrebakterier er de mest kendte og mest benyttede probiotika, har en effekt på IBS gener. Der er dog en del mennesker med IBS, der oplever nogen bedring i deres IBS symptomer ved indtagelse af mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterier kan være med til at understøtte tarmens normale bakterieflora, hvorved der opleves en lindring i IBS symptomerne. Hvilke mælkesyrebakterier man skal indtage, er svært at rådgive om, da menneskers tarmflora er meget forskellige, og en type mælkesyrebakterier kan virke på en person men ikke på en anden. Mælkesyrebakterie-kapsler fra Udo´s Choice (Super Adult og Super Advanced Adult) virker dog til at være den kombination af mælkesyrebakterier, hvor flest oplever en effekt på deres IBS gener.
Alternative behandlinger
Der er nogle personer der oplever god effekt på deres IBS symptomer, når de indleder et forløb med mindfulness, kognitiv terapi eller hypnoterapi. Disse terapiformer har i nogle undersøgelser vist at nedsætte IBS symptomerne, formentligt ved at man lærer at leve med symptomerne og får dem til at ”fylde mindre” i hverdagen.
Der findes en større kinesisk videnskabelig undersøgelse, der har påvist at akupunktur kan hjælpe på IBS symptomer.
Afføring fra ”donorer uden IBS symptomer” (fæcestransplantation) har på forsøgsdyr vist en effekt, men er endnu ikke ordentligt afprøvet på mennesker, og er derfor ikke en mulighed i Danmark på nuværende tidspunkt.
Konklusion
IBS er en ufarlig men til tider meget generende og livskvalitetsforringende tilstand, der påvirker mere end 500.000 danskere. 80% af alle med IBS oplever dog aftagende symptomer med tiden, hvis de aktivt gør noget i hverdagen for at lindre IBS generne.
Det vigtigste er at have fokus på kosten og på at regulere afføringsmønstret. Nedenfor er oplistet nogle gode råd, som du kan følge:
- Spis regelmæssigt, spis små måltider og spis langsomt. Tyg maden grundigt.
- Nedsæt indtagelsen af fedt, stærke krydderier, kaffe, te, alkohol, sodavand, kål, løg, kunstige sødemidler og mælkesukker.
- Fordel kostfibrene f.eks. groft brød og rå grøntsager over hele dagen.
- Drik 1,5-2 liter væske dagligt
- Gå på toilettet når du føler trang til det og giv dig god tid til toiletbesøget (dog max 15 min)
- Minimum ½ times daglig motion
- Før dagbog da det kan give et indblik i, hvad der lige præcis hjælper dig
- Prøv at følge en diæt mod IBS
- Prøv loppefrøskaller
- Prøv medicin hvis det er indiceret, f.eks. mod forstoppelse, diarré og mavesmerter
- Prøv evt. et mælkesyrebakterie tilskud
- Prøv evt. alternative behandlinger som mindfulness, kognitiv terapi og hypnose