Synkebesvær
Synkebesvær (dysfagi) er en tilstand, hvor en person oplever vanskeligheder eller ubehag ved at sluge mad eller væsker. Dysfagi kan opstå på forskellig baggrund og kan påvirke synkning af både fast føde og væsker. Det kan være midlertidigt eller vedvarende, afhængigt af den underliggende årsag.
Årsager
- Muskelsvaghed eller nedsat koordination i spiserøret eller svælgområdet.
- Stramning eller forsnævring af spiserøret på grund af ardannelse eller tumorer.
- Neurologiske lidelser i spiserøret, der påvirker de muskler og nerver, der styrer synkerefleksen.
- Refluks hvor mavesyren irriterer slimhinden og forårsager synkebesvær.
- Tandproblemer eller dårligt tilpassede proteser, der gør det svært at tygge maden ordentligt.
- Neurologiske tilstande f.eks. blodpropper i hjernen, Parkinsons sygdom eller multipel sklerose.
Symptomer
- Følelsen af at mad eller væske sidder fast i halsen eller bag brystbenet.
- Gentagne hosteanfald, når man spiser eller drikker.
- Følelsen af at maden ikke glider let ned i mavesækken.
- Behovet for at tygge maden ekstra grundigt for at undgå synkebesvær.
- Nedsat appetit og vægttab på grund af vanskeligheder med at spise.
Diagnosticering
Diagnosticering af synkebesvær indebærer en grundig gennemgang af patientens symptomer og symptomvarighed, medicin gennemgang og en fysisk undersøgelse. Egen læge vil altid henvise videre til en praktiserende speciallæge i kirurgi eller mave-tarm medicin, som så vil udføre en gastroskopi (kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk). Det kan også være nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse med kontrast af spiserøret eller en manometri (måling af trykket i spiserøret).
Behandling
Behandlingen af synkebesvær afhænger af den specifikke årsag
- Kost- og livsstilsændringer: F.eks. spise mindre bidder, tage små slurke vand sammen med mad og undgå at spise tæt på sengetid.
- Ændringer i konsistensen af maden: Tilpasning af kosten så den inkluderer blødere eller flydende fødevarer, hvis det er nødvendigt.
- Fysioterapi: Specifikke øvelser kan hjælpe med at styrke musklerne i svælgområdet.
- Medicin: F.eks. syrenedsættende medicin til at behandle refluks eller muskelafslappende midler for at lindre spasmer i spiserøret.
- Kirurgi: I nogle tilfælde kan kirurgi være nødvendig. Det kan f.eks. være at foretage ballonudvidelse af forsnævringer i spiserøret eller injicere botox i spiserøret, hvis man finder ud af at akalasi er årsag til synkebesværet (læs mere om akalasi på bedremave.dk)
Det er vigtigt at du kontakter din egen læge, hvis du oplever synkebesvær, så du kan blive udredt og behandlet korrekt.